Pack & Forth Teamet

Starter småt, sigter stort
Indtil videre består teamet kun af mig, Jeamilla Hoby Larsen, en rejselysten sjæl, der altid har haft et bankende hjerte for eventyr. Jeg startede med at rejse alene, og de oplevelser har lært mig så meget om mig selv og om verden. At stå på egne ben i fremmede lande har givet mig styrke, mod og en følelse af frihed, som jeg ønsker, at flere skal opleve.

Jeg har delt en masse ud af mine rejser på sociale medier, og det har givet mig utrolig meget at kunne dele mine oplevelser, inspirere andre og vise, at verden er fuld af muligheder – hvis bare man tør tage springet.

Jeg har skabt Pack and Forth fordi jeg ønsker at give andre den samme følelse: at stå et sted, hvor alt føles nyt, udfordrende og fantastisk på samme tid – sammen med en gruppe, der hurtigt føles som venner forlivet.

Formig handler rejser ikke kun om destinationerne, men om alt det vi lærer, de mennesker vi møder, og de minder vi tager med os hjem. Nu vil jeg gerne dele min passion, mine erfaringer og min inspiration med dig, og skabe rammerne for grupperejser, hvor vi sammen kan opleve verden på en helt særlig måde.

Jeg startede småt, men jeg sigter stort – og jeg glæder mig til at tage dig med på rejsen.